Udstillingen er bygget op om alteregoet Våbensliberen, der undersøger forholdet mellem krigens ”backroom” og ”showroom”. Mellem stålstøv og pailletter. Våbensliberen er et konceptuelt sindsbillede på vores omgang med brutalitetens mange facetterede former og udtryk. Mareridtet er udstillingens rammefortælling.
Våbensliberen fungerer som et tandhjul, han smeder ikke våbnene, han er ikke soldaten der sætter kraft bag dem. Han får dem, sliber dem, og afleverer dem videre. Våbensliberen er Jonas Kjeldgaard Sørensen hyldest til Bertolt Brechts “Mutter Courage und ihre Kind”. Et anti-krigsstykke fra 1939 hvor man møder moderen som vandrer i hælene på krigen med hendes børn. Børnene mister livet, men det stopper ikke moderen, da krigen udgør hendes forretning og levebrød.
Udstillingen trækker på komprimerede og forgrenede fortællinger i en blanding af tysk teatertradition der møder græsk teater. Masker og bevægelsesformer er inspireret af det Japanske Noh teater, som går i dialog med Shakespeare og Helsingør.
På Helsingør station installeres i velkomsthallen et fragment af hovedvideoværket, hvor man kun ser våbensliberen, mens slibestenen fysisk står i rummet.